Tilbage til billeder                   Tilbage til ferie 2005

 

 

33. Torsdag 28/7.

Uret ringede kl. 7, men det var der sådan set ikke noget at gøre ved. Folket bekvemmede sig til at stå op henad 8. Kl. 9 forlod vi pladsen og fortsatte ad Yellowhead Highway mod Jasper.

Campingmutter havde opfordret os til at gøre holdt ved Mt. Robson viewpoint og snakke lidt med turistkontoret her om hvad der var at se og foretage sig.

Som sagt så gjort. Vi fik først taget nogle fine billeder af Rocky Mountains (Canadiske) højeste top. På kontoret fik vi hold i en lille robotagtig pige der lirede smøren af for os, men vi fik dog det ud af det, at der var mulighed for en ”Hike” ud til Kinney Lake – en 4km frem- og tilbagetur, på ca. en time hver vej.

Vi kørte ud til trailhead og vandreskoene sat på og daffede ud af stien.

Det var en særdeles velpræpareret sti – nærmest som en jordvej, og med en svag stigning langs Robson River med mange fine fotopoints.

Der var også opsat orienteringstavler en del steder med oplysninger om såvel dyr, planter og bjergene.

Da vi nåede søen begyndte det at regne en smule, men heldigvis blev det ikke rigtig til noget.

Turen derud havde taget det meste af 2 timer, men med mange stop undervejs for at tage billeder og nyde naturen.

Efter en masse billedet af søen og de omkringliggende bjerge satte vi kursen tilbage. Tilbageturen tog en times tid, men var stort set også nonstop – vi havde vist fået fotograferet det hele på vejen op.

Tilbage ved bilen fik vi en velfortjent frokost – og vi huskede også strækøvelserne.

Videre ad Yellowhead Highway var der efter et par km en gåtur ind til et vandfald, men da det var begyndt at regne opgav vi det og fortsatte.

Ved Yellowhead pass blev det et kolossalt regnvejr, men heldigvis var vejen i rigtig god stand, men det reducerede farten en del.

Ved 15 tiden kom vi til Park Entry efter at have krydset grænsen til Alberta. Efter lidt parlementeren slap vi for at betale. Vi havde jo købt årskort til samtlige parker da vi var på Novo Scotia. Vi havde jo godt nok glemt rudemærkaterne i den anden bil, men vi havde kvitteringen.

Vi fik desuden at vide at der var ved at være problemer med at få overnatning. Den første plads vi ville komme til var optaget – den næste næsten optaget. Det er nu ved at være højsæson, og desuden er der forlænget weekend.

Nr. 2 plads viste sig at være den samme, som vi overnattede på, på udturen. Alle pladser med strøm var optaget og der var kun 15-20 pladser tilbage i alt. Pris 21$.

Vi fandt vores plads inde i skoven – fik noget kaffe og kørte så ind til byen. Det var blevet regn og torden så vi kørte lidt rundt – var en tur ude ved Patricia og Pyramid Lake. Sikket meget smukke i solskin, men noget triste i øsende regnvejr.

Tilbage i Jasper fandt vi en Italiens restaurant hvor Leif fik noget kyllingerodsammen og jeg fik en kalvebøf – begge dele serveret med en lækker frisklavet spagetti. I min menu var der salat og brød som forret. Et særdeles velsmagende måltid til 35$.

På vej tilbage til bilen dumpede vi ind på en fortovscafe’ og drak noget kaffe samtidig med noget ”peoplewatching”. Det var lige op til jernbanen og kunne se de rejste af med et stort godstog – Leif talte vognene: 127!!!

Vi var også omkring et par giftshops inden vi nåede bilen hvor bjergene og skyerne nærmest forlangte at blive fotograferet i solnedgangen.

På vej ud af byen fik vi tanket (148$ - 151,2 L – 612 km(31099).

Vi fandt også ud af, at vi faktisk har krydset en tidszone, så klokken er egentlig en time mere! Vi var tilbage ved 22 tiden. Vi måtte lige en tur på toilet med Pc’en. Vi  har ingen strøm til den i vognen, og vi skulle have billederne flyttet over.

Km i dag 213.

 

Jens Ole